Hvad mine forudsætninger er, for at lave det jeg laver?

Det er en lang historie som jeg vil beskriv ganske kort – jeg er født healer. Men det er først de senere år jeg har erkendt dette. Vejen har været lang og til tider ensom og det selvom jeg har været omgivet af en stor familie og mange venner.

Inden jeg tog mine ”første” skridt ind i den spirituelle verden skulle jeg lige have en uddannelse som speditør og shipping agent. Derefter har der været en del jobs, men aldrig et hvor jeg kunne sige, her vil jeg være til jeg skulle pensioneres.

Undervejs har der været forskellige hændelser, der har været med til at vække mig af min Tornerose søvn. En af dem der gjorde stort indtryk var da min bror valgt at tage sit eget liv(i en alder af 21 år), det satte gang mange tanker, om livet før og efter døden.

En anden var da jeg mødte en kvinde, der formåede at sætte lidt struktur på ordene og følelserne omkring alt det jeg ikke kunne tale med familien og vennerne om, ikke den gang i hvert fald. Det var tanker om liv og død og alt det der er imellem! Hun var den første healer der viste sig på min vej! Hun er desværre gået over på den anden side, men jeg ved at hun har støttet og skubbet mange, mange mennesker i deres søgen for at finde det rigtige for dem.

Der har selvfølgelig været mange andre, men disse er vigtige milepæle i mit liv.

 

Om jeg har nogen uddannelser inden for den spirituelle verden?

Ja, da! Mange…!

Den første af dem er som farve- og stil konsulent. Nu tænker du sikkert, hvad har det med spiritualitet at gøre? Ved første øjekast ikke så meget, men tro mig det rykker at arbejde med farver. Farverne på dit tøj er med til at understrege dit udtryk! Jo mere du ved om farvernes sprog jo mere ærlige kan du blive i dit udtryk.

Jeg har underholdt tusindvis af mennesker om farve og stil, andre har haft glæde af min vejledning inden de gik live på tv. Og beskeden skal man være engang imellem, andre gange må man gerne prale lidt! Jeg har selv været på skærmen. Jeg har modtaget flere priser for let forståelig formidling af farve og stil.

Sideløbende har jeg nået at tage en makeup uddannelse.

Og så går vi over til den måske lidt dybere spirituelle verden – udover livserfaringerne, som i mit virke er meget vigtige, har jeg uddannet mig til Aura-Soma og regressionsterapeut, clairvoyant rådgiver, krystalhealer, Reikihealer, terapeutisk tarotlæser og studere sideløbende kabbalaen.

 

Hvad er det helt præcist, jeg kan hjælpe fx dig med?

Kort fortalt, så kan jeg hjælpe dig med, at se bagved de mønstre der er med til at binde dig i et uhensigtsmæssigt net. Du vil få luft og energi til at mærke dig selv. Mærke og se hvem du virkelig er.

Den proces, at blive bevidst om hvem du er, kan være lang og smertefuld, men jeg formidler energien, så den bliver let forståelig og nemmere at gå til. Jeg evner, at hjælpe dig til større indsigt i dig selv, samtidig med at du føler dig tryg og fortrolig på den rejse du nu sætter i gang. Rejsen vil give dig mod og styrke til at handle, du vil mærke en dybere ro og balance i dit liv.

Du vil finde styrke til at være autentisk. At være lige præcis den du er!

 

Hvordan kommer du i gang med DIN rejse? Ring eller send en sms og jeg kontakter dig hurtigst muligt!

Tilmeld dig nyhedsbrevet